Da jeg begyndte at brodere, oplevede jeg hurtigt, at der var et fagsprog, som jeg ikke altid helt forstod. Derfor har jeg skrevet denne ordbog, da jeg selv manglede et sted, hvor jeg kunne få begreber forklaret.
Hvis du er interesseret i videoer, der instruerer dig i, hvordan du broderer korssting, så klik på Hjælp til at komme i gang, hvor du bliver taget i hånden.
Stof
Der findes flere forskellige typer af stof, der er udviklet til broderi, fx Aida og stramaj.
Stoffet Aida er bomuldsstof med tydelige huller og firkanter, så det er let at se, hvor nålen skal ind og ud. Stramaj er stivere stof med større huller, hvor der oftest syes med tykkere garn. Stramaj er både børne- og begyndervenligt, men selvom man har broderierfaring, er det alligevel skønt at brodere på stramaj. På Aida kan man brodere motiver og lade selve stoffet udgøre baggrunden:
Fordi Aida kan fungere som baggrund for fx en pude, fås det i flere forskellige farver.
På stramaj dækker man hele fladen med sting, da stramajstoffet er lidt groft, når det står råt:
For både stramaj og Aida gælder det, at stoffet kan fås med forskellig stingvidde. Det betyder, at hullerne kan være små og sidde helt tæt, eller de kan være større med mere afstand mellem sig. Stingvidden opgives med et tal, fx 5,4, som henviser til, at der er 5,4 sting pr. cm på stoffet. På Aida er stingvidden 5,4 den mest udbredte.
Stingvidden på stramaj kan også variere. Jeg broderer oftest på stramaj 2,6, hvilket betyder, at der er 2,6 sting pr. cm. Her er der tale om store huller, der kræver kraftigt garn, hvilket jeg elsker, fordi det giver tydelig struktur i det færdige produkt, og fordi man hurtigt kan se, at arbejdet skrider fremad.
Det gælder altså, at jo højere stingvidden er, jo mindre fylder hvert enkelt sting. Hvis du broderer 100 x 100 sting på stramaj 2,6, vil dit broderi fylde ca. 38,5 x 38,5 cm. Broderer du 100 x 100 sting på Aida 5,4, fylder dit broderi ca. 18,5 x 18,5 cm. Du regner størrelsen på broderiet ud ved at dividere antallet af sting med stingvidden, fx 100 : 5,4 = 18,5 cm.
Jeg har broderet to puder i samme størrelse med samme mønster på forskelligt stof, og disse to illustrerer ret godt, hvilken betydning stingvidden har. Puden til venstre er broderet på Aida 5,4, og puden til højre er broderet på stramaj 2,6. På Aida 5,4 er der over 100 blomster, mens der på stramaj 2,6 kun er 25.
Læg i øvrigt mærke til, at jeg på Aidapuden ikke har broderet hele fladen, men at det gule Aidastof udgør baggrunden. På stramajpuden er hele fladen dækket af sting.
Du vil kunne opleve, at stingvidden opgives også i inches. Det skrives “count x”. Count 14 svarer til 5,4. Count 11 svarer til 4,4.
Nål
Når du broderer på broderistof som stramaj og Aida, skal du bruge en nål uden spids, fordi denne bedre fanger hullerne i stoffet. Nålene fås i forskellige størrelser. Til stramaj 2,6 skal du bruge en nål uden spids i størrelse 18 med et stort øje. Denne kaldes også en stramajnål. Broderer du på stramaj 4,4, skal du have en nål i størrelse 22. Til 5,4 skal du bruge en nål i størrelse 24. Jo højere tallet er, jo mindre og tyndere er nålen.
Garn
I mine kits anvender jeg tykt uldgarn med en løbelængde på 50 g = 100 m. Det garn, jeg bruger, er ikke udviklet særligt til broderi, men fungerer glimrende og er et prisvenligt alternativ.
Traditionelt broderigarn er tyndere bomuldsgarn, der består af seks tråde, som kan deles. Jeg bruger ikke dette garn i mine kits, men jeg skriver alligevel om garnet her, da du sandsynligvis vil støde på det, hvis du læser om broderi andre steder. Garnet kaldes også moulinégarn eller Amagergarn, og en kendt producent af dette er DMC, som producerer garnet i et utal af farver og varianter. Broderitråd kan anvendes med alle seks tråde på en gang, men det er meget almindeligt at dele garnet i et mindre antal tråde. På Aida 5,4 syr man fx typisk med to eller tre tråde afhængig af, hvor tæt garnet skal dække stoffet. Man kan også sy med garnet på stramaj; jeg har fx syet med alle seks tråde på stramaj 4,0. Broderigarn fra DMC købes i et bundt på 8 m. Dette kaldes en dukke (udtales med u som i ugle).
Der findes også andre typer af broderigarn fx i uld, og der er selvfølgelig også mange andre producenter.
Plastikkanvas
Oftest broderer man på stof, men faktisk kan man brodere på mange forskellige materialer. Jeg er blevet glad for at brodere på plastikkanvas, der er plastik med huller, der er velegnet til broderi.
Plastikkanvas fås i forskellige størrelser og tykkelser, fx kan du både få plastikkanvas, der svarer til Aida 5,4, og plastikkanvas, der svarer til stramaj 2,6 sådan cirka. Fordelen ved plastikkanvas er, at det endelige resultat er tykkere og lidt mere stabilt, hvilket gør det velegnet til fx at lave brilleetuier og andre sager. Derudover holder broderiet bedre sin form. Hvis du broderer et A4-billede på stof til en ramme, vil du kunne opleve, at broderiet har trukket sig lidt skævt og derfor alligevel ikke passer i rammen, når du er færdig. Broderer du derimod på plastikkanvas, holder broderiet formen og passer lige i rammen, når du er færdig – hvis du altså har målt rigtigt.
Når jeg broderer, kan jeg godt lide, at jeg kan stikke nålen ned og op i én bevægelse, som man kan på stof. Noget plastikkanvas er dog så kraftigt, at dette ikke kan lade sig gøre. Jeg har fundet noget plastikkanvas, som er blødt som stof, mens det stadig holder formen, så dette er min favorit. Blødheden har dog den konsekvens, at plastikkanvassen kan knække lidt, når man broderer (det kan dog godt reddes med et sting). For at undgå dette skal man være lidt varsom med at flå for meget i kanvassen – især når man hæfter garnet på bagsiden.
Sting
Der findes et hav af forskellige sting, der kan anvendes til broderi. Her skal du dog kun kende til korssting. Et korssting består af to sting, hvor det ene sting går fra nederste venstre hul til øverste højre hul. Det andet sting går fra nederste højre hul til øverste venstre hul. Dette vises bedst på video, så her må du finde mine instruktionsvideoer.
Det er vigtigt, at korsstingene altid sys på samme måde, så alle sting ligger i samme retning.
Du vil opleve, at der i opskrifter kan stå, at du skal sy med halve eller hele korssting. Det mest udbredte er hele korssting, og det er også det, du skal i mine opskrifter.
Mønster
Et broderimønster med korssting vises i et gitter. Gitteret er inddelt i 10 x 10 felter, hvilket er en hjælp, når man skal tælle en farve. Midten af mønstret er markeret med en mørkerød streg vandret og lodret. I et mønster viser et symbol, hvilken farve garn du skal brodere med. Der er dog også mønstre, der viser både farve og symbol. I mine opskrifter følger begge visninger med.
Nogle gange ligger farverne tæt op ad hinanden. Symbolet vises derfor også i farvemønstret. Det sørger for, at du med sikkerhed kan adskille farverne fra hinanden.
Herunder ses et eksempel på et mønster og et færdigt broderi. Billedet illustrerer også, hvordan ternene i mønstret skal tælles på stoffet. Det er helt centralt at vide, at én tern svarer til ét korssting. Det er en klassisk tællefejl at tælle huller i stoffet som tern i mønstret. Men hullerne i stoffet svarer ikke til ternene på mønstret. I stedet skal du tælle der, hvor trådene i stoffet krydser hinanden.
Korsstingbroderi kaldes også for talt broderi, fordi det er vigtigt at tælle sine sting, når man broderer, så man hele tiden holder styr på, hvor man er i sit mønster. Nogle foretrækker at tegne streger på stoffet, så stoffet er inddelt i de samme 10 x 10-felter som mønstret.
Jeg håber, at denne broderiordbog opleves som en støtte for dig, der skal i gang med at brodere. Skriv endelig til mig, hvis der er noget, der skal uddybes.
God fornøjelse!